Det at vandre er for mig en meget personlig ting . Det er ikke bare at komme fra et sted til et andet.
Den korte historie med mig og vandring er at da jeg gik på efterløn så ville jeg gerne begynde at opleve verden via gå ture
Meget hurtigt begyndte jeg at få problemer med mine knæ. Helt sikkert vejede jeg for meget, jeg fik en slem menisken skade
i venstre knæ og blev opereret uden at det blev meget bedre.
Jeg forsøgte mig også med kost forandringer og blev helt sikkert sundere men uden den store vægt forskel.
I Februar 2018 Faldt jeg så over en bog som beskrev fastning . 5 : 2 hed den.
Jeg tænkte at det kunne da være meget sjovt at teste om jeg var istand til at lade være med at spise en dag .
Det kunne jeg og så startede mit nye liv . Hen af efteråret havde jeg tabt 17 kg og en dag besluttede jeg at jeg skulle ud at gå.
Kamera rygsæk på og afsted . Bare en 5 -6 km men jeg var forbløffet for alle smerter i mine knæ var væk.
Flere ture blandt andet fra Fredensborg og til Hillerød og tilbage 20 km. Knæende holdt men en blå tå.
Tåen var bare en konsekvens af dårlige sko.
Jeg var fuldstændig høj.
Når jeg fastede og samtidig gik ture over 5 km så oplevede jeg en vild fornemmelse både i kroppen men også phykisk .
Jeg købte bogen Gå-Bogen af Bente Klarlund Pedersen og fik her nogle af forklaringerne. Og i faste bogen som jeg nu måtte læse
grundigere fandt jeg forklaringer på nogle af de forandringer jeg oplevede med mig selv.
I gå-Bogen læste jeg at jeg ved at gå udløser større mængder af stoffer som Serotonin og Dopamin.
Det er stoffer der har anti depresive og lykke føelses fremkaldende virkninger.
Også læsning af Bogen 5 : 2 Kuren af Michael Mosley satte mig på sporet af hvorfor bestemte ting skete i opfattelsen af min krop.
Spændende læsning og jeg kan kun  anbefale at du læser disse bøger.
Det vil nok være lidt overkill at gå mere i dybten her med disse teorier.
Kort sagt jeg får rigtigt meget ud af at mikse Lange gå ture og en lettere form for faste ( 5:2kuren)
Når jeg siger at vandring for mig er en personlig ting , så mener jeg at der ikke er rigtige og eller forkerte måder at vandre på. 
Det er udelukkende det som personen der vandre får ud af det der tæller.
Jeg er går ikke efter at tilbagelægge store afstande på kortets mulig tid.
Jeg kan godt lide at at opfatte mig som en del af skoven og ikke en gæst.
Derfor bruger jeg alt min opmærksomhed på at sanse hvad der sker omkring mig når jeg går i skoven.
Da jeg også er ivrig fotograf så passer det godt sammen. Man må være stille og sansende hvis man skal se dyr og fugle.
Hvis man oer pmærksom ,så er det vildt hvad man kan opfatte at dufte. Hver årtid har sine egne dufte. Hver skov type har sine egne dufte.
Det er blever snakket meget om skovterapi de senere år og jeg er meget enig i mange af disse teorier og tiltag .
Der hvor jeg kan blive lidt tvivlende er når jeg tænker på om vi alle kan være ude i skoven på samme tid og så stadig snakke om
at vi er i naturen.
Jeg ser rundt omkring i skovene en høj belastning på naturen fra alle menneske gæsterne. Affald af alle typer, papir, plastik, flasker , byggeaffald, haveafald, madrester  og engangs grill. Støj forurening (Musik og råben og skrigen) Alt for mange samlet på samme sted.
Alle de forskellige gæste typer skal have deres behov dækket. Mountainbike baner, ridestier, almindelige cykel ruter. Flere og flere overnatnings steder . Flere
hjemløse flytter permanet ind i disse sheltere. Jeg kan godt unde dem det men er der ikke et problem her. Er det den måde samfundet skal løse problemstillingen med hjemløse?
Jeg skal ikke være sort seer men bare udtrykke et  stort håb om at vi når at  lære at passe på den natur vi er en del af inden vi slider den op.
Andre bøger der har haft betydning for mit vandre liv er Brugsanvisning til skoven af Peter Wohlleben. Denne bog ændrede meget i min opfattelse af hvad træer er.
På et tidligt tidspunkt i mit nye vandreliv var jeg forvirret over hvad jeg skulle stille op med denne nye evene til bare at kunne gå og blive ved med. Jeg tænkte at jeg meget gerne ville
identificere mig via dette med at gå . Så kom Mette Mortensen med sin bog Vandring og friluftsliv og målrettede mine tanker. Pludselig viste jeg en masse om udstyr og hvad naturem kunne bruges til. Det var hendes forord i bogen der kom til at betyde mest for mig . Hun skriver et sted Citat: For mig gjaldt det mest om at lytte til mig selv og forfølge nogle af de drømme jeg endnu ikke havde stiftet bekenddskab med. Citat slut. Det gjorde udfaldet og jeg viste lige pludselig at jeg indentificerede mig selv som vandrings mand.Jeg ved nok stadig ikke helt hvad det så betyder, men det er ok med mig. 
 
 
 
 
 
granskov
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

At gå a

Ting som jeg ønsker at fortælle om i forbindelse med vandring