Hyld

Hylden er et gammel nordisk træ med en spændende historie og en masse muligheder.

 

 

Af  de modne bær kan laves hyldebærsaft.
Af den tørrede blomsterstand bliver der en virkelig fantastisk the som der desværre lugter forfærdeligt.
Af blomsterstanden kan laves en dejlig læskedrik. Her følger flere forskellige opskrifter som er fundet forskellige steder.
Den første er den jeg selv foretrækker.

 

 

Hyldedrik
Ingredienser
40 klaser (skærme) nyudsprungne hyldeblomster
1 1/2 l kogende vand
1 3/4 kg Sukker
1 citron
1 pose citronsyre (30 g)

1. Skyl blomsterne og læg dem i en krukke eller en spand.

2. Hæld kogende vand over. Hæld sukker i og rør, indtil det smelter.

3. Skyl citronen, skær den i skiver og læg dem i krukkerne.

4. Opløs citronsyren i lidt varmt vand og bland det i.

5. Lad saften stå et køligt sted i 4-5 dage. Rør et par gange.
Filtrer saften og kom den på flasker (skyllet i atamon). Sæt prop på og opbevar dem koldt. Saften kan fyldes på plastdåser og nedfryses.
I køleskab kan saften holde sig 1 - 2 måneder.


Opskriften er fundet på Dansukker.

Hyldeblomstsaft

ca. 3 1/2 l

Ingredienser
50 hyldeblomstbuketter
3 citroner i skiver
3 spsk citronsyre
2 kg Sukker
2 l vand
½ tsk atamon

1. Læg blomsterklaser, citronskiver, citronsyre, sukker og atamon i en spand eller i en stor balje. Rør blandingen sammen.

2. Giv vandet et opkog, og hæld det over blomsterblandingen. Lad blandingen stå i 5 døgn.

3. Hæld blandingen op i en saftbeholder.

Opskriften er fundet på Dansukker.

Jordbær-hyldeblomstsaft

ca. 1 1/2 liter, 4 døgn
Ingredienser
500 g jordbær
10 hyldeblomstklaser
1 citron i skiver
15 g citronsyre
1 liter vand
1 kg Dansukker Sukker
1 tsk. atamon (udelades, hvis saften skal fryses)

Skyl blomsterklaserne og bærrene godt. Mos bærrene. Kom de mosede bær, blomsterne, citronskiverne og citronsyren i en skål. Kog vand og sukker op og rør atamon i. Hæld den varme lage over blandingen i skålen. Dæk skålen til, og stil den koldt i 3 døgn. Hæld saften op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Hæld saften i skoldede flasker, fyld flaskerne helt op. Luk flaskerne. Opbevares koldt. Saften kan fryses.

Opskriften er fundet på Dansukker.